Elektriker med specialeskift
Aarhus
Er du uddannet elektriker og har du mod på og lyst til at specialisere dig som sikringstekniker? Så er det måske netop dig, vi søger!
Hvis du har modet, så har vi den viden og færdigheder, der skal til for at begå sig i en af branchens fedeste virksomheder.
Vi forventer ikke, at du på nogen måde er verdensmester i sikring. Men har du hænderne godt skruet på og lysten til at lære, så har du allerede et godt fundament. Vores afdelingsleder og dine kommende kolleger står klar til at give dig den velkomst og oplæring, der matcher dine kompetencer. På sigt vil du arbejde både selvstændigt og i teams, hvor du møder motiverede og veluddannede kolleger.
Vi har gang i masser af spændende projekter og vores kunder er primært større private virksomheder og offentlige institutioner, hvor vi udfører installation og service. Jobbet er ikke rutinepræget, og du vil møde en varieret og spændende arbejdsdag. Opgaverne spænder fra service med kundekontakt til projekt- og installationsløsninger med masser af faglige udfordringer.
Vi bringer dine kompetencer i spil – og kombinerer dem med skrappe kollegaer, som altid er klar med en sikker hånd og et godt råd!
Her i virksomheden er der højt til himlen og rigtig god plads til personlig og faglig udvikling. Derfor regner vi med, at du har humor og sætter pris på gode kollegaer i et uhøjtideligt og trygt arbejdsmiljø. Sådan er det nemlig i ACTAS!
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, servicevogn, mobiltelefon, en rigtig fin personaleforening – og så har vi chefer, som er til at holde ud!
Hvis du har spørgsmål, eller vil du vide mere, ringer du blot til:
Afdelingsleder i Aarhus: Claus Christensen, telefon 41 99 52 42
Ellers er det vel bare at få sendt ansøgning, straffeattest og CV til HR-ansvarlig Lea Drejer Raunslund: job@actas.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og derfor vil vi genne have din ansøgning snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vil du læse mere om, hvordan det er at arbejde i Actas, kan du gøre det her: Actas som arbejdsplads
Er du mere nysgerrig på din kommende afdeling, så har vi produceret nedenstående video, hvor afdelingsleder Claus Christensen viser rundt:
Vores forventninger til dig omfatter bl.a.:
-
Du har mod på nye græsgange
-
Du kan arbejde selvstændigt og samarbejde konstruktivt i teams.
-
Du kan levere flot håndværk.
-
Du har humor og er en god kollega.
-
Du viser god stil overfor kunderne.
Du får den bedste arbejdsplads 🙂
Alle afdelinger beskæftiger solide teams af professionelle medarbejdere, hvor tillid og kvalitet er nøgleord. Organisationen er flad og uhøjtidelig, og vi giver den gas mellem 8.00 og 16.00.