
ACTAS – Miljøpolitik
Formål og ansvar
Som virksomhed med en bred berøringsflade forpligter vi os til at bidrage til en mere sikker og bæredygtig fremtid – for vores egen organisation, vores kunder og samfundet. Vi arbejder systematisk på at reducere vores miljøpåvirkning og integrerer bæredygtighed i både drift og leverede løsninger.
Vores forpligtelser
Vi forpligter os til at:
- Forebygge forurening og reducere vores klimaaftryk
- Overholde gældende lovgivning og andre bindende miljøkrav (§6.1.3)
- Løbende forbedre vores miljøledelsessystem og miljøpræstationer (§10.3)
- Understøtte et sundt og sikkert arbejdsmiljø i vores aktiviteter
Fokusområder og indsatser
For at opfylde vores forpligtelser arbejder vi målrettet med følgende:
- Implementering af grøn kørsel og løbende ruteoptimering
- Drift og videreudvikling af et GPS-baseret system til måling af CO₂-udledning pr. køretøj, så transport optimeres i realtid
- Gradvis elektrificering af vognparken – aktuelt med 6 elbiler i drift og løbende udvidelse med flere eldrevne køretøjer
- Prioritering af elbiler til teknikere og låsesmede med korte kørselsafstande
- Løbende service og vedligehold af køretøjer for at sikre optimal drift og lavest mulig miljøbelastning
- Optimering af affaldssortering og øget genanvendelse
Miljømål 2026
Vi har fastsat følgende mål:
- Øge andelen af genanvendt affald til 65 %
- Reducere forbrændingsaffald til 35 %
- Reducere vognparkens samlede klimapåvirkning med 10 % målt i ton CO₂e
Opfølgning og forbedring
- Vi overvåger vores miljøpræstationer via relevante KPI’er (fx CO₂ pr. køretøj og affaldsfordeling)
- Mål og politik evalueres mindst én gang årligt i forbindelse med ledelsens evaluering (§9.3)
- Resultater anvendes til løbende forbedringer og justering af indsatser

ACTAS – Code of Conduct
Læs vores underleverandør Code of Conduct & Samarbejdsaftale
Formål
Dette dokument fastlægger de etiske, juridiske og kvalitetsmæssige standarder, som alle underleverandører skal overholde i samarbejde med Actas A/S, en virksomhed der leverer moderne sikringsløsninger, herunder AI-teknologi og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
Etik og Integritet
Underleverandøren forpligter sig til at handle med ærlighed, gennemsigtighed og respekt i alle relationer. Korruption, bestikkelse og interessekonflikter accepteres ikke, og alle beslutninger skal baseres på gældende lovgivning og aftalte processer.
Arbejdsmiljø og Sikkerhed
Arbejdsmiljø og sikkerhed er en topprioritet. Underleverandøren skal overholde alle relevante arbejdsmiljøregler og sikkerhedsstandarder, anvende korrekt beskyttelsesudstyr og følge de procedurer, der er fastlagt af Actas. Eventuelle ulykker eller risici skal straks rapporteres til den ansvarlige kontaktperson hos Actas.
GDPR og Databeskyttelse
Alle persondata skal behandles i overensstemmelse med GDPR. Data må kun deles, når det er nødvendigt for opgaven, og må ikke lagres eller videregives uden skriftlig godkendelse fra Actas. Underleverandøren skal sikre, at alle leverancer opfylder de aftalte standarder, deadlines og serviceaftaler. Afvigelser skal meldes proaktivt til Actas’ projektleder.
Mangfoldighed og Inklusion
Actas forpligter sig til at skabe et inkluderende samarbejdsmiljø, hvor alle behandles med respekt og værdighed. Underleverandøren må ikke udøve diskrimination baseret på køn, alder, etnicitet, religion, handicap eller andre beskyttede karakteristika. Kommunikation og samarbejde skal altid være professionelt og respektfuldt, så vi sikrer et trygt og ligeværdigt arbejdsfællesskab.
Bæredygtighed og ESG
Bæredygtighed og social ansvarlighed er en integreret del af samarbejdet. Underleverandøren skal arbejde for at minimere miljøpåvirkningen, anvende energieffektive løsninger og reducere affald, hvor det er muligt. Derudover skal gældende lovgivning om miljøbeskyttelse og arbejdsvilkår overholdes, og principper for fair løn og sikre arbejdsforhold skal respekteres.
Fortrolighed og Sikringskrav
Fortrolighed er afgørende. Alle oplysninger om Actas’ projekter, systemer og kundedata er strengt fortrolige og må ikke deles med tredjepart uden skriftlig godkendelse. Underleverandøren skal følge alle sikkerhedsprocedurer for adgang til kritisk infrastruktur og kun anvende autoriseret personale med gyldig sikkerhedsgodkendelse. Overtrædelse af disse krav kan medføre ophør af samarbejdet og juridiske konsekvenser.
Kvalitet
Underleverandører forpligter sig til at understøtte Actas krav til kvalitet, miljø og lovoverholdelse. De skal levere ydelser og produkter, der opfylder ISO 9001krav til kvalitet og pålidelighed samt efterleve relevante ISO 14001krav om håndtering af miljøpåvirkninger, ressourcer og lovgivning. Underleverandører skal kunne dokumentere, at deres arbejde udføres kontrolleret og ansvarligt, informere Actas om ændringer der kan påvirke kvalitet, miljøforhold eller leveringsevne, og samarbejde om løbende forbedringer ved afvigelser eller identificerede risici.
Compliance og Audit
Actas forbeholder sig ret til at gennemføre kontrol og audit af leverancer og processer. Overtrædelse af denne Code of Conduct kan medføre ophør af samarbejdet.
Hent dokumentet her: ACTAS – Code of Conduct







